Den 1. januar 2012 blev Udvikling Fyn A/S en realitet.
Det betyder, at 5 fynske kommuner - Faaborg-Midtfyn, Assens, Nyborg, Odense og Svendborg indgår i et tættere samarbejde på erhvervs- og turismeområdet.
I Faaborg er Erhvervskontoret og Turistkontoret samlet i én enhed, Udvikling Fyn A/S
Erhvervskontoret ligger stadig på Banegården, medens Turistkontoret er flyttet til Torvet 19.
Vores Erhvervschef John Mogensen er nu områdechef for Erhverv- og Turisme i Faaborg-Midtfyn. Indtil videre kan alle kontaktes på de kendte telefonnumre.
Der er etableret nye e-mailadresser, men der kan stadig sendes til de "gamle".
Hvis du gerne vil vide mere om Udvikling Fyn, er du velkommen til at kontakte områdechef John Mogensen på 7253 8815, eller joem@udviklingfyn.dk
Vi hjælper døgnet rundt...
Du er altid velkommen til at kontakte erhvervsrådet, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp med alt fra opfindelser, forretningsudvikling til erhvervslokaler. Vi forsøger at være behjælpelige så hurtigt som muligt.
Hvis vi ikke selv kan svare, har vi et stort netværk af specialkonsulenter i blandt andet Væksthus Syddanmark, kontakter til kommunen og andre aktører. Vi kan desuden hjælpe med at afdække, hvis der er brug for private rådgivere.
Kontakt: Områdechef John Mogensen
Tlf. 62 61 10 90 eller mobil 72 53 88 15
Mail: kontakt@FMerhverv.dk eller joem@udviklingfyn.dk
Vi modtager også hellere end gerne kommentarer til vores hjemmeside og igangværende projekter!
Early Warning leverer varen til virksomhedsejerne
Effektmåling dokumenterer stor værdi af rådgivning til virksomheder i krise.
Rådgivningen har positiv effekt for virksomheden, hvad enten den videreføres eller lukker. Og der er mindre tab til pengeinstitutter, øvrige private kreditorer samt det offentlige, når en virksomhed må dreje nøglen om og har fået assistance fra Early Warning til at gøre det.
Sådan kan man sammenfatte konklusionerne af en ekstern effektmåling af Early Warnings indsats, som Erhvervs- og Byggestyrelsen netop har offentliggjort, og som bygger på erhvervsstatistikker fra Danmarks Statistik. Analysen sammenligner virksomheder, der har modtaget hjælp fra Early Warning, med en tilsvarende kontrolgruppe, som ikke har, og blandt de spændende resultater kan nævnes følgende:
For det første dokumenterer målingen, at rådgivningen har en helt konkret effekt. I forhold til kontrolgruppen fremgår det, at overlevende virksomheder, der har haft tilknyttet en frivillig rådgiver fra Early Warning, tilpasser sig hurtigere, når de kommer i krise, og de har stærkere vækst, når de er kommet igennem krisen.
For det andet viser det sig, at der er forskel på, hvilke virksomheder, der klarer krisen bedst. Virksomheder med ”pludseligt opståede problemer” – for eksempel pludseligt frafald af en stor kunde – løser hurtigere problemerne og kommer ind i et nyt vækstforløb, end virksomheder med ”længerevarende problemer” – for eksempel længerevarende ledelsesproblemer.
For det tredje afdækker analysen, at også for de virksomheder, der ikke overlever krisen, har rådgivningen haft stor effekt. Sammenlignet med kontrolgruppen lukker virksomheder, der har arbejdet sammen med Early Warning, nemlig med betydelig lavere gæld. Det betyder, at både banker, private kreditorer og det offentlige redder betydelige millionbeløb af deres udeståender. Effektmålingen viser, at det offentlige på den måde har sparet 30 mio. kr. i mindre tab på skat og moms, hvilket i sig selv er 5 mio. kr. mere, end det har kostet at drive Early Warning i den periode, målingen omfatter.
"Jeg har stor respekt for de virksomheder, der har indset at udfordringer kræver sparring. Som konsulent i Early Warning håber jeg at kunne hjælpe virksomheder med at komme igennem en krise. Denne rapport viser at Early Warning gør en stor forskel, og jeg håber derfor at flere virksomheder kontakter os i fremtiden" siger Rikke Bøgely.
Om Early Warning
Siden efteråret 2007 har Early Warning for Erhvervs- og Byggestyrelsen ydet gratis og uvildig rådgivning til kriseramte virksomhedsejere af mindre og mellemstore virksomheder. P.t. har mere end 2000 virksomheder modtaget assistance fra organisationen, der er forankret i de regionale væksthuse, og som noget unikt inddrager erfarne virksomhedsledere som frivillige rådgivere. Ultimo 2010 blev projektet forlænget foreløbig frem til 2013.
|
Effektmålingen af Early Warning er offentliggjort
I slutningen af 2010 igangsatte Erhvervs- og Byggestyrelsen en effektmåling af Early Warnings arbejde. Analysen, der bygger på erhvervsstatistik fra Danmarks Statistik, er netop blevet offentliggjort, og resultatet er i korthed: Det virker!
Hovedkonklusionerne er:
- Programmet har vist sin relevans ved en stor søgning.
- Early Warning virksomheder tilpasser sig hurtigere en krise end kontrolgruppen, og de kommer også hurtigere ind i et nyt vækstforløb på den anden side af krisen. Det viser sig ved en meromsætning i Early Warning virksomhederne på 164 millioner kroner og en merværditilvækst på 94 millioner kroner.
- De 215 Early Warning virksomheder, som på måletidspunktet var gået konkurs, gjorde det med en gæld til det offentlige, som var ca. 20 % lavere end kontrolgruppen. Det svarer i sig selv til ca. 30 millioner kroner i mindre tab for det offentlige, og beløbet overgår driftsudgifterne til Early Warning i den tilsvarende periode med 5 mio. kr. Tabet til det offentlige er den bedst tilgængelige indikator for tabet til kreditorer generelt.
Du kan læse vores pressemeddelelse om effektmålingen og Erhvervs- o g Byggestyrelsens mere detaljerede offentliggørelse her, hvor interesserede også kan finde et link til den samlede effektmåling. |
14/9-2011 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd advarer mod falsk e-mail
IT-kriminelle prøver at narre virksomheder og private til at opgive følsomme oplysninger. De falske mails er ikke fra Skat.
Erhvervsrådet advarer imod en falsk e-mail, som de seneste dage er blevet sendt rundt til mange virksomheder og private. SKAT står som afsender, SKAT: yffwek@skat.com, men mailen er falsk.
”Du har fået 647,21 kroner tilbage i overskydende skat”. Klikker man ind på en hjemmesiden, skal man indtaste sine kort-oplysninger, og derefter ifølge mailen få sine penge tilbage. Det er et forsøg på svindel, så slet mailen straks.
Det er tredje gang inden for det sidste halve år, at Skat har oplevet, at falske mail bliver sendt ud i deres navn, så pas på med at opgive kontonummer!!
|
|

|