Vækstrådgivning hos Væksthus Syddanmark
Planlæg væksten med Væksthjulet - har du en konkret plan for væksten i din virksomhed?

Som virksomhedsejer ved du, at det er vigtigt løbende at udvikle din virksomhed, produkterne og forretningsprocesserne, så du kan vinde over dine konkurrenter.
Udfordringen er at finde tid til at få skabt overblikket over, hvilke områder du skal prioritere højest, og hvilke aktiviteter du skal sætte i gang for at opfylde dine vækstambitioner.
Væksthus Syddanmark tilbyder dig hjælp til at få et hurtigt overblik over din virksomheds udviklingsområder og få det udmøntet i en konkret væksthandleplan. En plan, som Væksthus Syddanmark også kan hjælpe dig med at føre ud i livet. Værktøjet er Væksthjulet, der på en visuel og overskuelig måde hjælper dig med at få lavet en forretningsplan, som gearer din virksomhed til vækst.
Læs mere her
Finansiering
At det kræver kapital at starte en virksomhed, videreudvikle den og få den til at vokse er ingen hemmelighed. Men hvordan og hvor finder du den rette sammensætning af finansieringskilder?
Væksthus Syddanmark tilbyder hjælp til at afdække dit kapitalbehov og vejledning om den optimale sammensætning af kapital. Væksthuset kan pege på mulige finansieringskilder og vejlede om de krav, de stiller samt hjælpe dig med at udforme forretningsplaner, budgetter og ansøgninger til finansieringskilder.
Læs mere her
Eksport og globalisering - gør vejen til udlandet kortere
Det kan virke vildt og uoverskueligt, når man bliver præsenteret for tanker om at eksportere sine ideer, produkter eller ydelser til andre lande. Men set i lyset af globaliseringens muligheder giver det ingen mening ikke at tænke globalt og indskrive eksportstrategier i sin forretningsplan.
Væksthus Syddanmark har et bredt netværk nationalt og internationalt, som kan give dig viden og kompetencer til at gøre din idé, dit produkt eller din ydelse til en global succes.
Læs mere her
Vækst via design
Godt design kan være et vigtigt parameter for, om dit produkt eller din serviceydelse kan bære en høj pris og klare sig på de internationale markeder. Væksthus Syddanmark tilbyder at vurdere, hvor din virksomhed kan have gavn af design, og hvordan du kan arbejde med design. Væksthuset hjælper med at finde en relevant designer og bistår med at forberede en designbriefing.
Læs mere her
Early Warning - skab overblik i tide
Mange virksomheder kommer på et eller andet tidspunkt i økonomiske vanskeligheder. Vanskelighederne kan for eksempel skyldes kundesvigt, skift i markedet, ledelsesmæssig turbulens, manglende overblik osv. Hvis krisen ikke tackles rigtig, kan det i værste fald føre til lukning af virksomheden.
Early Warning henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der er kommet i økonomiske vanskeligheder. Bag Early Warning står Væksthusene.
Læs mere om Early Warning her
Væksthus Syddanmark - din genvej til netværk, viden og vækst
Væksthus Syddanmark tilbyder dig kvalificeret og målrettet sparring på et praktisk og anvendeligt niveau. Væksthusets vejledning er uvildig, professionel og målrettet din virksomheds behov og potentiale. Udgangspunktet er din dagligdag og dine udfordringer.
Væksthus Syddanmark samarbejder tæt med den lokale erhvervsservice i Syddanmark og er finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Væksthusets rådgivning er derfor uvildig og gratis.
Læs mere om Væksthus Syddanmark her
|