HR Kursus - Bedre medarbejdere, bedre virksomheder Med HR værktøjer kan din virksomhed styrke sin konkurrenceevne En god HR strategi sikrer, at din virksomhed er langt bedre stillet i utallige situationer. Systematisk medarbejderudvikling og personalepleje øger konkurrenceevnen og din virksomheds manøvremuligheder. Jo bedre og mere kompetente medarbejdere du har, og selv er som leder, desto bedre og stærkere bliver din virksomhed. I samarbejde med JobInVest, Tietgen Kompetence Center og Erhvervsakademi Vest har vi i løbet af efteråret 2009 tilbudt HR uddannelse til virksomhederne i kommunen. Uddannelsesforløbet har været delt op i fire moduler. -
Modul 1: Rekruttering og introduktion af medarbejdere. -
Modul 2: Medarbejderudvikling og efteruddannelse. -
Modul 3: Regler for ansættelse, opsigelser og den svære samtale. -
Modul 4: Personalepolitik og fastholdelse. Projektet har været en stor succes, og såfremt der er nok virksomheder, der er interesseret, er der mulighed for at gentage kurset i 2010. Kontakt os for yderligere information. |